RTK - Intern Klubturnering Tilmelding

Sådan gør du ...

Følg nedenstående vejledning til on-line registering af dig, og/eller dit/dine hold.

Tilmeldingen vil være åben i perioden fra fredag den 19. april til og med mandag den 13. maj 2024.

Vi satser på, at kampprogrammet vil være klar den 23. maj.

 

Tilmelding - Single - online registrering via aktivitetskalender:

Gå til klubbens hjemmeside: RTK Hjemmeside - og åben "se Aktivitetskalenderen" i bunden af opslagstavlen "Aktiviteter 2024".

Find aktiviteten "Single - RTK intern Klubturnering tilmelding" den 13. Maj i klubbens aktivitetskalender.

Du kan også åbne aktiviteten direkte her og tilmelde dig:
Single Tilmelding - RTK Intern Klubturnering

Klik på aktiviteten og vælg "Tilmeld" - herefter bliver du bedt om at angive dit spillerniveau (A hhv. B).
Gem tilmeldingen ved at klikke på "Tilmeld".
Du kan altid efterfølgende afmelde (eller tilmelde) din deltagelse ved at klikke på aktiviteten i kalenderen igen.

Tilmelding - Double - online registrering via tilmeldingsformular:

Selve deltagertilmeldingen skal gøres per deltagende hold. Hvis du er deltager på flere hold, så skal  dit navn registreres på alle de hold, som du deltager i.
Hvert hold har  én "Spiller 1" og én "Spiller 2". Den primære kontaktperson for holdet, f.eks. i forbindelse med tilmeldingen, og i forbindelse med spilleaftaler for de andre hold, er "Spiller 1".

I kan tilmelde jer indenfor Dame/Herre/Mix på følgende niveauer:
A
B

Du finder tilmeldingsformularen til double her:
Double - Tilmelding - RTK Intern Klubturnering